Psykiatrien skal ikke længere være sin egen selvstændige enhed. Den skal integreres med resten af sundhedsvæsnet.
Sådan lyder det i en af seks anbefalinger, som en kommission har præsenteret tirsdag.
Det skal være med til at sikre, at patienter med psykiske lidelser får et bedre sundhedsforløb, hvor fysiske - såkaldte somatiske - lidelser kan blive opdaget og behandlet.
Det siger Jesper Fisker, der er direktør for Kræftens Bekæmpelse og formand for kommissionen, på et pressemøde.
- Det vil være en stor fordel for patienter, at der er en bedre koordination. Vi mener, at der vil være en fordel for både psykiatrien og somatikken i, at de kommer til at arbejde mere sammen, fordi de kan lære af hinanden.
I dag er kommunikationen mellem de to ikke særlig stor, siger Jesper Fisker.
- Det betyder, at mange af de patienter, som er både somatisk syge og har en psykiatrisk diagnose, i virkeligheden har nogle resultater af deres sundhedsforløb, som er væsentlig ringere end andre steder.
Kommissionen blev nedsat i marts 2023. Anbefalingerne skal danne grundlag for et større udspil til en sundhedsreform fra regeringen. Den forventes at komme senere på året.
Fokus på at integrere psykiatrien møder opbakning fra blandt andre organisationerne Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.
Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold, håber, at regeringen vil tage fat i integrationen hurtigst muligt, lyder det i en pressemeddelelse.
- Gabet fra somatik til psykiatri er for stort, stigma og uvidenhed koster liv, og det samme gør ringe kvalitet og ressourcer i opsporing, udredning og behandling, siger hun.
Kommissionen lægger ligeledes op til tre forvaltningsmodeller, der blandt andet kigger på, hvilken rolle regionerne skal spille. De seks tværgående anbefalinger er uafhængige af, hvilken forvaltningsmodel der vælges.
Anbefalingerne indeholder flere forskellige initiativer, men lægger blandt andet op til, at der skal være en bedre adgang til lægehjælp.
Det er i forhold til at prioritere patienter med det største behov samt yderområderne. Sundhedsudgifterne skal ligeledes omprioriteres, så en større andel af de samlede udgifter bruges i det nære sundhedsvæsen.
Derudover skal det være mere attraktivt for læger at arbejde i yderområder samt områder, der er socialt belastede. Det skal ske ved, at antallet af patienter bliver lavere, uden at der ændres på lønnen.
Det betyder, at klinikker med en stor andel af ressourcestærke og raske patienter skal varetage flere patienter, mens klinikker med en stor andel af sårbare borgere og borgere med multisygdom får reduceret patientantallet.
Sundhedsvæsnets strategi for digitalisering og data lægges der også op til at ændre, så det er en enkelt styrende og forpligtende strategi.
Kommissionen ser desuden, at de private aktører i sundhedsvæsenet fortsætter med at være i forskellige dele af sundhedsvæsnet.
/ritzau/