Dommen mod den omstridte psykiater Piet Casier og Norddjurs Kommune bør få landets kommuner til at gennemgå brugen af lægefaglige eksperter, mener formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab.
De mange sager med den dømte og kontroversielle speciallæge i psykiatri, Piet Casier, og lignende skandaler med lægekonsulenter sår tvivl om, hvorvidt de psykiatere og lægefaglige eksperter, som kommunerne benytter, er deres opgave voksen.
Det siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, til Fagbladet 3F.
- Sådanne sager er enormt ærgerlige og skidt for alle. Især for borgerne. Det er klart, at det kaster nogle skygger, når der er brud i geledderne og bliver draget tvivl om, hvorvidt fagpersoner i vigtige kommunale instanser duer til det arbejde, som de er ansat til. Eller om de blot går kommunernes ærinde, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Han ønsker ikke at udtale sig om dommen i juli mod Piet Casier og Norddjurs Kommune, Piet Casiers psykiatriske praksis eller de mange kommuner, som efter dommen vil gennemgå de sager, som Piet Casier har været involveret i.
- Men generelt er det vigtigt, at nogle tager hånd om sådanne sager, og at Sundhedsstyrelsen overvåger området. Sundhedsstyrelsen har dog trange kår, og kontrollen svigter nogle gange. Samtidig er der nogle politikere, som mener, at det er deres opgave at vurdere, hvem der lægefagligt er dygtige, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
- Men det er det altså ikke, og det er kommunernes ansvar at sikre en ordentlig sagsbehandling, understreger han.
Torsten Bjørn Jacobsen mener, at det er tid til selvransagelse i landets kommuner.
- Der er god grund til, at kommunerne overvejer, hvordan de bruger deres lægefaglige konsulenter. I dag bruger kommunerne forfærdeligt mange penge på at få lavet lægefaglige erklæringer på et alt for sent tidspunkt i forhold til borgerne. Erklæringerne ender ofte med at blive en stopklods. I stedet for, at man fra begyndelsen bruger ressourcerne på at udrede borgerne, se på mulighederne og få dem tilbage på arbejdsmarkedet, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Han henviser til, at totredjedele af alle, som fik tilkendt førtidspension - inden reformen af fleksjob- og førtidspension trådte i kraft i 2013 - led af angst, depression eller en anden psykiatrisk lidelse.
- I dag er den politiske dagsorden, at ingen skal have førtidspension, før de bliver 40 år. Uanset, hvad de lider af. Det kan man lige så godt tage bestik af. Og der er ingen mennesker, som ønsker at blive parkeret på en midlertidig ydelse, mens de venter på at få afklaret deres sag, siger han.
Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S), der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL. Hverken Jacob Bundsgaard eller KL ønsker dog at udtale sig om Dansk Psykiatrisk Selskabs opfordring til selvransagelse.