Beløbet er ukendt.
Kun rederen kender det.
Sådan lyder meldingen fra sikkerhedsfirmaet Protocol. Den kommer efter, at TV 2 onsdag aften valgte at citere firmaet for, at løsesummen for at få gidslerne hjem var 1,5 millioner dollars.
Men det er ikke rigtigt, siger firmaets direktør, Hans Tino Hansen.
- Det er forkert opfattet. Jeg har sagt, at kravet fra gidseltagerne var på 1,5 millioner dollars. Jeg aner intet om, hvor meget rederen har betalt. Det kan være halvdelen, det kan være to tredjedele, det er umuligt at sige, siger han til Avisen.dk