Unge piger, der får kontakt med ældre mænd over nettet og har sex med dem mænd for gaver og penge, har været et tema i flere artikler i medierne de seneste uger.
Det får nu en af Danmarks rigeste prostituerede, der går under navnet Sarah Gold, til at advare unge piger mod at gå ind i branchen, og mod at tænke, at det her helt normalt og uproblematisk at have sex mod betaling. Det skriver Lokalavisen.dk.
Hun er selv glad for sit job som sexarbejder, men unge piger kan nemt springe ud i det uden at tænke sig om, hvis de får opfattelsen af, at det er helt normalt, siger hun. Uden modenhed, et støttende netværk og en stærk psyke kan man nemt komme galt af sted i prostitutionsbranchen, advarer Sarah Gold.
Samtidig sælger pigerne sig selv meget billigt i "sugardating", og det kan nemt føre til dårligt selvværd, siger hun.
En mand, der har benyttet sig af konceptet "sugardating", fortæller også til Lokalavisen.dk, hvordan nogle af de nystartede piger, han købte sex af, efter kort tid forandrede personlighed og blev mere kyniske.