For at sætte en stopper for de mange trafikulykker med alkoholpåvirkede unge indblandet, skal promillegrænsen for netop unge sættes ned. Det foreslår en ekspertgruppe under Færdselssikkerhedskommissionen, skriver JydskeVestkysten lørdag.
Forslaget kommer, efter at den europæiske samarbejdsorganisation OECD i en rapport om unge bilister slår fast, at unge udgør 27 procent af alle bilistdødsfald, selv om de kun omfatter omkring 10 procent af befolkningen i de 30 OECD-lande. Også i Danmark er unge tilsvarende overrepræsenteret.
I rapporten anbefales det at sætte promillegrænsen ned fra 0,5 til 0,2 for bilister under 24 år.
»Det er en meget fornuftig rapport og nogle meget interessante anbefalinger,« fastslår René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Trafikforsker ved Danmarks Transportforskning, Mette Møller, er sikker på, at den lavere promillegrænse vil kunne gavne.
»Det kræver mere mental energi for de unge, at færdes sikkert i trafikken. Derfor skal der også kun en lille påvirkning til, før der slet ikke er noget overskud, og så går det galt,« siger hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.