Igor Stepanov skal skabe ro i Esbjergs forsvar, men han behøver ikke selv at være den bedste.
Af Morten Olsen
mool@dny.dk
@BRØD:87 kilo lettisk granit har gjort deres entré i Esbjerg for at styrke holdets svageste led, forsvaret.
Med sine 1.92 meter og sin erfaring fra det lettiske landshold og Premier League har Igor Stepanov både højden og drøjden til at blive en nøglespiller i Esbejrgs forsvar.
»Vi har store forventninger til Igor Stepanovs. Han behøver såmænd ikke engang selv at være den bedste på holdet eller bare den bedste i forsvaret. Men han skal hjælpe de andre til at spille det bedste, de har gjort. Han er erfaren, og den erfaring skal han give til de andre. Så jeg tror, vi har gjort et godt køb,« vurderer Esbjergs træner, Troels Bech.
31-årige Igor Stepanov har en god boldbehandling for en forsvarsspiller i hans størrelse, og i Letland er han blevet valgt ind blandt de ti bedste landsholdsspillere nogensinde. Igor Stepanovs har tidligere spillet i blandt andet engelske Arsenal og schweiziske Grasshoppers, men han kender ikke så meget til dansk fodbold endnu. Men han ved, hvorfor han er hentet til Esbjerg.
»Min opgave bliver, at sørge for, at der bliver scoret færre mål, for Esbjerg lukkede for mange ind i efteråret.«