De catalanske separatister har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at sætte premierminister Pedro Sanchez stolen for døren i finanslovsforhandlingerne og på den måde fremprovokere et valg.
Det mener Morten Heiberg, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
- Det er svært at se, hvad separatisterne vil få ud af denne her kurs, for den ser ud til at skaffe de højreorienterede til magten. Det vil lægge endnu mere pres på selvstyret i Catalonien og splitte Spanien endnu mere.
- Kommer der en ny regering til højre for midten, kan Catalonien forvente en langt hårdere kurs. Blandt andet er der fra højrefløjen trusler om at genindføre paragraf 155, der vil suspendere det catalanske selvstyre, siger han.
En ultimativ kurs fra de catalanske separatister i parlamentet i Madrid har nu presset en ellers velvillig premierminister til at udskrive valg, mener professoren.
- Sanchez har givet dem (separatisterne, red.) indrømmelser af økonomisk karakter, han har indledt en dialog og startet forhandlinger om en ny selvstyreforfatning. Ting man har ønsket sig, og som har været set som gode i Catalonien.
- Men man har afkrævet Sanchez ret til at afholde en afstemning om løsrivelse fra Spanien. Men det er imod den spanske forfatnings artikel to, så det kan man simpelthen ikke efterkomme, siger Morten Heiberg.
Den umulige opgave stillet fra de catalanske politikeres side kan dog også tjene et formål for de catalanske politikere.
- Skal man se på det her mere magtpolitisk, kan man sige, at separatisterne kan beholde magten i det catalanske parlament, ved at bibeholde et højt konfliktniveau med regeringen i Madrid.
- Jeg tror, det er svært for dem at kravle ned fra det træ, de er kravlet op i. For hvordan skal man kunne forhandle med dem (regeringen i Madrid, red.), man har kaldt for Cataloniens værste fjende?, siger Morten Heiberg.
Den langvarige konflikt om Cataloniens løsrivelse har splittet landet, og det har ført til en højredrejning af værdipolitikken, lyder det fra professoren.
Og de konsekvenser kan række langt ud over spørgsmålet om catalansk selvstændighed.
- Den spanske højrefløj har fået vind i sejlene, og de sætter særligt spørgsmålstegn ved kvinders rettigheder. Den yderste højrefløj ser for eksempel mildere på vold mod kvinder og er modstandere af abort.
- Og det nye højreparti Vox' øgede popularitet presser også det mere moderate parti på højrefløjen Partido Popular. De har også flyttet sig til højre i værdipolitiske spørgsmål.
Det var Partido Popular med Mariano Rajoy i spidsen, der havde premierministerposten i Spanien frem til juni 2018, hvor Sanchez kom til.
Meningsmålingerne peger lige nu på tæt løb mellem blokkene, men at der vil blive dannet en regering til højre for midten. Pedro Sanchez' socialistparti vil dog blive det største, fortæller Morten Heiberg.
- I Spanien er det traditionelt sådan, at centrumvenstre-vælgerne i højere grad er sofavælgere. Derfor handler et valg også i høj grad om mobilisering af vælgere, og det tyder på at blive tæt.
Spanien afholder valg 28. april.
/ritzau/