Det nationalistiske finske parti Sannfinländarna (De Sande Finner) omtales både som EU-skeptiske og indvandrerkritiske.
Senest har partiet valgt EU-parlamentarikeren Jussi Halla-aho fra partiets højrefløj som ny leder ved en partikongres lørdag. Han ventes at skærpe partiets kurs.
Det vil særligt påvirke partiets indvandring-og flygtningepolitik, vurderer Emilia Palonen, professor i statskundskab ved Helsinki Universitet.
- Den nye leder, Jussi Halla-aho, vil bevæge partiet hen mod en langt hårdere linje mod udlændinge og flygtninge end tidligere, siger hun.
I Finland er udlændinge- og integrationspolitik blandt de store politiske emner i den offentlige debat.
De seneste par år har Sannfinländarnas vælgere i højere grad også haft fokus på indvandring, lyder det fra professoren.
- Udfordringer ved indvandring er altid blevet forbundet med partiet.
- Siden 2010 har partiets vælgere haft et stigende fokus på indvandring. Det på trods af, at partiets afgående leder, udenrigsminister Timo Soini, har insisteret på, at flygtninge- og indvandringspolitikken ikke er blandt partiets kernepolitik, siger Emilia Palonen.
"De Sande Finner" blev dannet i 2005. Partiet blev ifølge professoren set som et frisk pust, der protesterede mod de etablerede "elitære" partier og havde fokus på nationalisme og økonomisk lighed.
Ved valget i 2011 susede Sannfinländarna ind i Riksdagen som tredjestørste parti. Dengang havde partiet ingen ambitioner om at tage et regeringsansvar.
Fire år senere blev tonen en anden. Partiet kom som det næststørste for første gang i regering under statsminister Juha Sipilä - sammen med Centerpartiet og Samlingspartiet.
Under den afgående leder, Soini, er partiet gået stærkt frem. De seneste år er populariteten dog faldet. Det er sandsynligvis på grund af de politiske kompromisser, som Sannfinländarna har indgået som en del af Finlands trepartiregering.
- Personer med en lavere indkomst har stemt på partiet for at protestere imod elitisme. Nu har regeringen gennemført en strammere økonomisk politik for at kontrollere den offentlige gæld.
- Det har påvirket mange vælgere og skabt frustration, siger Emilia Palonen.
/ritzau/