De seneste dage har en stribe bilbomber i den nordirske by Derry - eller Londonderry - skabt frygt for en fornyelse af volden i området.
Byen var arnestedet for den årtier lange væbnede konflikt mellem republikanere og unionister, der sluttede i 1998.
Der er dog fortsat kun tale om meget få, radikale personer, der griber til væbnet kamp, vurderer Irlands-kender og professor på CBS Edward Ashbee.
- Vi taler små fraktioner, der aldrig har accepteret fredsprocessen og mener, at Sinn Fein og IRA forrådte kampen.
- Det tager kun et par stykker at lave en bombe. Et estimat er, at der er omkring 200 mennesker i hele Irland, der vil den væbnede kamp.
- Men det politisk klima er sådan nu, at de små grupper kan skabe opmærksomhed om dem selv, siger Edward Ashbee.
Han peger specielt på to ting, der har sat sindene i kog. For det første er samarbejdet i det nordirske parlament Stormont brudt sammen. Dermed er der ikke et fungerende politisk samarbejde mellem parterne i Nordirland.
For det andet står brexit for døren, og det britiske parlament kan ikke blive enige om en aftale, der kan føre til en struktureret afsked med EU.
Det har øget risikoen for en hård grænse mellem Nordirland og Irland. En blød og gnidningsfri grænse var en del af fredsaftalen fra 1998.
- Det er ting, der skubber til følelserne i området, siger Edward Ashbee.
Konflikten mellem Irland og Storbritannien er flere århundreder gammel. I moderne tid var det optøjer i samme by, der udløste det, der er kendt som "The Troubles".
Her kæmpede irske nationalister og nordirske unionister en langstrakt væbnet kamp, der kostede over 3000 mennesker livet og sårede over 40.000, fra slutningen af 1960'erne til Langfredagaftalen i 1998.
- Lige nu er risikoen for, at konflikten for alvor blusser op igen, lille. Skeler man til 1960'erne var der store protester mod den nordirske stat. Der var det en massebevægelse.
- Vi har slet ikke noget, der ligner den situation i dag, siger Edward Ashbee.
På trods af, at der blev indgået en fred for over 20 år siden, er byen fortsat en splittet.
Kvarterer er adskilt af mure, så parterne ikke kan skyde hinanden, og de forskellige kvarterer signalerer tydeligt deres tilhørsforhold med flag og vægmalerier.
- Der er stadig mure og flag. Men i 1980'erne var hæren på gaden, og der var pigtråd og kontrolposter over alt.
- Så for mig er det en stor, positiv forskel siden dengang, siger Edward Ashbee.
/ritzau/