Fredag eftermiddag afviste et klart flertal i det britiske parlament, Underhuset, premierminister Theresa Mays brexitaftale.
For tredje gang.
Dermed er udtrædelsesdatoen rykket til den 12. april, hvor Storbritannien vil dumpe ud af EU uden nogen alternative aftaler, sådan som situationen ser ud nu.
Men, som professor ved Institut for Statskundskab Marlene Wind påpeger, parlamentet har flere gange stemt nej til et såkaldt hårdt brexit.
- Det mest dækkende ord, man kan bruge, om konsekvenserne ved et hårdt brexit er nok "kaos", siger hun.
Både britisk og europæiske økonomi vil blive ramt hårdt, da nye regler for den enorme samhandel blandt andet vil betyde pludseligt højere tariffer på varer. Samtidig er det usikkert, hvilke regler der vil gælde for luftfart.
Derfor mener Marlene Wind, at man vil forsøge at udskyde datoen.
- Jeg ville sætte mine sparepenge på, at briterne på den ene eller anden måde vil lave en lang udskydelse af brexit for at undgå et no-deal-scenarie, siger Marlene Wind, der også er leder af Center for Europæiske Studier på Københavns Universitet.
Det kan briterne gøre på en af to måder:
- Det mindst sandsynlige, men letteste, er, at Storbritannien trækker artikel 50 tilbage. Altså at de midlertidigt stopper deres udtrædelse af EU, siger Marlene Wind.
Mere sandsynligt er det, at man beder EU om en lang udskydelse.
- Her skal man så begrunde udskydelsen med, at den vil føre til substantielle ændringer i processen, siger hun.
Altså at man er på vej mod en alternativ løsning, et parlamentsvalg eller en folkeafstemning. Alle tre muligheder blev nævnt af parlamentsmedlemmer i Underhuset efter afstemningen.
EU-præsident Donald Tusk har indkaldt til topmøde den 10. april efter fredagens afstemning i det britiske parlament.
Her vil man ifølge Marlene Wind både forberede sig på et eventuelt hårdt brexit samt diskuterer, hvad der skal til for, at man vil give grønt lys til en udskydelse.
Og ifølge professor MSO ved Københavns Universitet Henrik Larsen, vil EU strække sig relativt langt for en forlængelse.
- De negative konsekvenser vil være så store for begge parter, at man vil gøre meget for at undgå et hårdt brexit. Så jeg tror også, man vil give briterne tid til et nyt parlamentsvalg, siger Henrik Larsen.
En stor knast i Underhusets øjne er dog, at enhver udskydelse vil betyde, at briterne skal stemme til europaparlamentsvalget i slutningen af maj, forklarer Henrik Larsen.
- Det har en stor symbolværdi for dem, der er for brexit. De mener, at der er ét parlament og det ligger i Westminster (London red.), siger han.
/ritzau/