Den stærkt omdiskuterede asylaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti forleden lavede, er højst sandsynlig ulovlig. Det mener tidligere justitsminister, juraprofessor og nuværende formand for Retssikkerhedsfonden, Ole Espersen.
Han understreger, at han kun har haft et døgn til at granske aftalen, efter at De Radikale forleden sendte aftalen til de normale høringsparter i asylsager.
Men for ham er der to tvivlsomme elementer i aftalen. Dels at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil gennemføre ændringen som en rent administrativ beslutning – og ikke som en lovændring. Dels at Dansk Røde Kors - en privat forening - skal kunne vurdere, om familierne skal tilbydes en bolig.
- Hvis man laver en aftale med det nuværende indhold, hvor Dansk Røde Kors har vetoret, så kræver det efter min mening en lovændring og ikke bare en administrativ ændring, som ministeren siger. Jeg mener ikke, der er der er hjemmel i eksisterende lovgivning til at tillægge en privat organisation som Dansk Røde Kors en så stor kompetence, siger Ole Espersen til Avisen.dk.
Kritikken får dog ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til løfte telefonrøret.
- Hun kommenterer ikke den sag (asylaftalen, red.), lyder det fra hendes pressechef, Jesper Termansen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.