Det så ellers lige ud til, at Italien skulle have ny regering. Men lørdag meddelte den italienske præsident Giorgio Napolitano, at Romano Prodi ikke får lov til at træde tilbage efter sit politiske nederlag. Den italienske ministerpræsident meddelte ellers for to dage siden, at han ville træde tilbage. Men klokken 12 lørdag kom meldingen så fra præsidenten om, at Prodi skal blive på sin pind.
Men der var også en advarsel til Prodi. Flere nederlag, så er det ud af vagten.
Romano Prodi havde før denne regeringskrise flertal i parlamentet, men kun med en enkelt stemme. Nu er det lykkedes ham at få et par stykker fra højresiden over til sig selv og derved er flertallet en smule mere stabilt.
»Vi vender snarest tilbage til parlamentet med fornyet styrke,« sagde han kort efter beskeden ifølge politiken.dk.