Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
For tredje valg i træk vinder den catalanske uafhængighedsbevægelse et absolut flertal i det catalanske valg. De har vundet med 74 mandater, hvilket er mere end de 68, der udgør flertallet (ved det forrige valg vandt de med 70 mandater).
Denne gang med 51,22% af stemmerne, hvilket udgør et flertal blandt vælgerne. Valget skulle afholdes næste år, men det blev fremrykket, fordi de spanske domstole væltede den catalanske præsident Joaquim Torra for ikke at have adlydt en valgstyrelse, der beordrede ham til at fjerne et banner, der kritiserede fængslingen af catalanske politikere.
Præsidenten nægtede med henvisning til ytringsfriheden, og det spanske retsvæsen mente, at foragt var tilstrækkelig til at tvinge fjernelsen af præsidenten for
parlamentet i Catalonien og få fremrykket valget.
Efter at have rådført sig med COVID-19 eksperter om pandemien besluttede den foreløbige catalanske regering at udsætte valget i fem måneder, indtil den tredje bølge af Covid-19 var aftaget. Men endnu en gang blandede det spanske retsvæsen sig og gennemtvang valget til afholdelse den 14. februar.
Dette er den samme spanske retsindstans der holder ni catalanske politikere og aktivister i fængsel, der har udstedt efterlysnings- og arrestordrer mod syv eksilerede catalanske
politikere (som de tyske og belgiske domstole afviste at retsforfølge, fordi de ikke fandt beskyldningerne som berettigede, og fordi der der ikke var garantier for en retfærdig rettergang i Spanien).
Det er den samme spanske retsinstans, der opretholder efterlysnings- og arrestordren mod en mallorcansk musiker - eksileret i Belgien - for at synge om kongen af Spanien, og som for nylig fængslede en anden fremtrædende catalansk musiker, rapperen Pablo Hasel, for også at have sunget om kongen.
I den kontekst, og på trods af at have hele statsapparatet og den samlede spanske presse er imod sig, har uafhængighedspartierne vundet igen og har gjort det med et endnu større absolut flertal end nogensinde og med over 51% af stemmerne.
Flest stemmer fik den tidligere spanske socialist, der var sundhedsminister under første del af pandemien, som har haft den fulde støtte fra både staten, pressen og fagforeningerne generelt.
Også foran uafhængighedspartierne har vi den spanske ekstreme højrefløj VOX, der spurter ind i det catalanske parlament med 11 pladser. Set i lyset af dette resultat og af det scenarie, der viser sig, kan den spanske stat og Den Europæiske Union ikke længere nægte det catalanske samfund retten til selvbestemmelse via en folkeafstemning med demokratiske garantier, gennemsigtighed og uden foul play.
Alt i alt handler demokrati om at give borgerne mulighed for at beslutte sig ved en folkeafstemningen, ikke om at krænke deres vilje med anvendelse af love, der faktisk skal tjene til at garantere, at der er en ramme, der respekterer, hvad samfund ønsker
for sig selv.
Jordi Oriola Folch er filmskaber og fysiklærer og bor i Barcelona. Foto: Privat