Pressemeddelelse fra Sydbank A/S
Sydbanks delårsrapport - 1. kvartal 2019
Med afsæt i de resultater, der er opnået i de to seneste strategiperioder, er Sydbank nu påbegyndt en ny 3-årig strategiperiode. Den nye strategi - En stærkere bank- skal sikre, at banken fortsætter den gode udvikling, den har vist siden starten af 2014.
Administrerende direktør Karen Frøsig siger om Sydbanks resultat for 1. kvartal:
- Det er glædeligt, at vi - som følge af en meget høj aktivitet i Sydbank Markets - har fremgang i den samlede indtjening sammenholdt med 4. kvartal 2018, på trods af et betydeligt pres på bankens basisindtjening. Herudover er det positivt, at vi ser fortsat fremgang i udlån til kerneerhverv også i 1. kvartal 2019 samt tilbageførsel af nedskrivninger for 8. kvartal i træk.
Som kommentar til overgangen til Sydbanks nye 3-årige strategiplan siger hun:
- For kunderne er ordentlighed, tilgængelighed, klarhed og hastighed af stor vigtighed. Altså banker, man kan stole på. Det vil vi leve op til med Sydbanks strategi "En stærkere bank". Det er en opgave, alle i Sydbank løfter. Derfor er det meget tilfredsstillende at se en betydelig stigning i engagementet hos medarbejderne fra et i forvejen højt niveau og en fortsat positiv udvikling i kundetilfredsheden.
Hovedpunkter fra regnskabet for 1. kvartal 2019
- Resultat på 205 mio. kr. giver en egenkapitalforrentning på 7,3pct. p.a. efter skat.
- Indtjening i alt på 996 mio. kr. er 5 pct. højere end indtjeningen i alt i 4. kvartal 2018.
- Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 14 mio. kr., på niveau med samme periode i 2018.
- Samlet kreditformidling stiger med 0,3mia. kr., svarende til 0,2pct. i forhold til ultimo 2018.
- Aktietilbagekøb på 250 mio. kr. igangsættes den 2. maj 2019.
- Egentlig kernekapitalprocent er - primært som følge af det annoncerede aktietilbagekøbsprogram - reduceret med 0,4 procentpoint i forhold til ultimo 2018 og er på 16,9uden indregning af periodens resultat. Ved indregning af 50 pct. af periodens resultat udgør den egentlige kernekapitalprocent 17,1.
Kontakt:
Kommunikationschef Louise Degn-Hansen tlf.: 61204804 email: louise.degn-hansen@sydbank.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbank-med-indtjeningsfremgang-i-forste-kvartal-af-2019?releaseId=13572915
Via Ritzau
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.