Forbrugerne skal holde godt øje med realkreditinstitutterne, om de sætter bidragssatsen ned igen, når krisen er ovre, så det ikke vil være så dyrt at have et boliglån som nu.

Det siger den uafhængige økonomiske rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin.

- Branchen vil argumentere med nye regler, der gør, at de skal polstre sig bedre for at låne ud. Det er til dels rigtigt. Samtidig vil de gerne tjene flere penge til ejerne, der i mange tilfælde er bankerne, siger Kim Valentin til Ritzau.

Derfor tror Kim Valentin ikke, at de store stigninger i bidragssatsen vil blive sænket igen, når krisen er ovre.

- Det er interessant at se, når det vender og der kommer bedre gang i økonomien, om de vil sætte priserne for at have et lån ned igen. Men det er jeg ret sikker på, at de ikke vil.

- Den stigning under krisen er kommet for at blive. Realkreditinstitutterne kan blive en pengemaskine for bankerne, siger han.

Derfor er det vigtigt at holde dem i ørerne.

- Konkurrencestyrelsen kunne komme på banen for at se, om det sker på en ordentlig måde. Det er et lillebitte marked med få udbydere, siger Kim Valentin.

Han tilføjer, at vi ikke kan brokke os endnu, fordi Danmark i sammenligning med Europa er billigt at låne penge i. Men ovenpå stigningen sidste år i bidragssatsen på 0,15 procentpoint bør der holdes øje med udviklingen.

- Private har ingen chance for at forhandle bidragssatsen ned, det er kun kunder med meget store lån, siger Kim Valentin.

Realkreditinstitutter uden tilknytning eller ejerskab af banker som eksempelvis BRF-Kredit er dem, der har hævet bidragssatsen mindst.

Var realkreditsektoren ikke brudt op i 1990'erne fra foreningsstruktur til egentlige selskaber, som banker kunne eje, ville det formentlig ikke have været så dyrt i dag at låne penge til boligen.

- Det har vist sig at være knap så hensigtsmæssigt. Uden den udvikling var det nok ikke blevet så dyrt at være kunde i realkreditten, siger Kim Valentin.

/ritzau/