Da de svenske søstre Camilla Grebe og Åsa Träff i sommeren 2004 begyndte at skrive på en krimi som et hobbyprojekt, lå det ikke i kortene, at det skulle blive starten på en karriere som fuldtidsforfatter for den ene af dem.
De var begge fuldt beskæftigede som henholdsvis medstifter af eget firma og psykolog, men en krimi blev til flere, og for et år siden tog Camilla Grebe så springet ud i en karriere som forfatter på fuldtid.
Hun har nu manifesteret sig som et af de lysende navne på den skandinaviske krimiscene. Sidste år modtog hun prisen for årets bedste svenske krimi med sin anden solobog, "Husdyret", der netop er udkommet på dansk.
Handlingen centrerer sig om tre personer, der på hver sin måde forsøger at bidrage til opklaringen af et mord, men krimien indeholder også et politisk budskab, som har begejstret anmelderne.
Camilla Grebes første solobog, "Når isen brister", begejstrede også læsere og forlag. Bogen blev udgivet på 21 sprog, mens det amerikanske produktionsselskab New Line Cinema straks så lyset i fortællingen om Emma, der indleder et forhold til direktøren af den virksomhed, hun arbejder i, og med et snuptag satte sig på rettighederne til en film baseret på bogen.
Succesen har med andre ord taget sit greb i Camilla Grebe, men den 50-årige forfatter fortæller, at det ikke var uden betænkeligheder, at hun kastede sig ud i skriveriet på egen hånd.
- Det var skræmmende. Jeg vidste ikke, om jeg kunne skrive en bog selv. Nogle personer er fulde af selvtillid, men jeg er lige modsat. Jeg tvivler altid på mine egne evner, men det er nok en god ting i mit tilfælde, for det får mig til at arbejde hårdere, siger Camilla Grebe og fortsætter:
- Når man er på egen hånd, er man alene. Punktum. Det har været hårdt, men frigørende. Jeg har tilladt mig selv at udforske flere muligheder undervejs, og jeg synes, at resultatet er blevet bedre.
De danske anmeldere har også taget godt imod "Husdyret". Berlingske roser den svenske forfatter for at turde blande sig i den ophedede debat om immigration og gøre sin krimi til et samtidspolitisk statement og kvitterer med fem ud af seks mulige stjerner.
Sin interesse for krimigenren fandt Camilla Grebe i en tidlig alder i sit barndomshjem, hvor bogreolerne var fyldt med alt fra krimier til svenske klassikere.
- Jeg startede med at læse krimier, da jeg var otte år gammel. Jeg husker, at jeg læste krimier af Sjöwall og Wahlöö, som er nogle ret hardcore krimibøger fra 70'erne. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne sove om natten, fordi jeg syntes, de var så uhyggelige, siger Camilla Grebe, som dog alligevel fik sine forældres opbakning til at fortsætte læsningen.
- Jeg tror ærlig talt bare, at de var glade for, at jeg og min søster læste, siger hun.
Siden 70'erne har den svenske krimiscene fyldt meget i landskabet med forfattere som Sjöwall og Wahlöö, og i de senere år er det forfattere som Liza Marklund, Stieg Larsson og Henning Mankell, der har været med til at cementere genrens popularitet.
Blandt andet genrens genkendelige struktur er en af grundene til, at krimien ligger på natborde over hele verden, lyder Camilla Grebes bud.
- Det er et meget fleksibelt format med et mysterie, og man kan putte alt ind i det format. Det kan være en kærlighedshistorie, meget grafisk sprog eller en politisk historie.
- Jeg føler, at jeg i den ramme har friheden til at gøre et utal af ting. Og så synes jeg, det er interessant at udforske ondskab. Nogle gange tror jeg, at det er over for mig selv, at jeg prøver at forklare, hvorfor folk er onde, siger hun.
Men krimigenren er også langt hen ad vejen en af de mere udskældte litterære genrer blandt anmeldere og litteraturspidser, og det er mildest talt irriterende, bemærker Camilla Grebe.
- Det er ikke unormalt, at der bliver skrevet formindskende om genren her i Sverige, at krimier ligesom ikke er god litteratur. Men der findes jo både god og dårlig krimilitteratur, siger hun.
- Jeg synes, det er trist, for det er en stor genre, som også har mange kvindelige forfattere, læsere og karakterer, og lige pludselig regnes det ikke for god kultur. For mig er det meget provokerende.
- Jeg tror, delvist det skyldes, at det er en kommerciel genre. Den betaler regningerne for mange boghandlere og forlag.
Men gode salgstal, international interesse og priser må tale for sig selv, understreger hun.
For nu har hun fokus på at fortsætte tilværelsen som forfatter på egen hånd, men hvorvidt der en dag igen skal stå "Grebe og Träff" som afsender på endnu en bog, vil hun ikke udelukke.
Allerede nu er en ny bog med titlen "Dvalen" ved at tage form, og til november skal den ligge på forlagets bord.
"Husdyret" udkom på dansk 15. maj.
/ritzau/