Boligkøbere kan nu få bedre varer til lavere priser, viser ny analyse, foretaget af Home, der oplyser om kæmpe prisfald på boligmarkedet.
Det er specielt provinsen, hvor det er gået vildt for sig: Randers ligger på en førsteplads med et prisfald på knap en fjerdedel siden 2007, Vejle er faldet med 20 procent, mens Esbjerg og Odense har sænket priserne med henholdsvis 11 og 5 procent.
"Udviklingen har ramt voldsommere og hurtigere, end vi og de fleste andre iagttagere på boligmarkedet havde forudset," siger kommunikationschef i Home, Niels H. Carstensen, der ser positivt på udviklingen og forventer en stabilisering af boligmarkedet, der vil tiltrække flere købere.
I København og Århus kunne man først opleve prisfald, hvor husene blev solgt cirka 10 og 7 procent under prisniveauet for et år siden, mens villaerne i provinsbyerne gik i modsatte retning. Men det har nu ændret sig, og der forventes yderligere prisfald i resten af landet.