Landets boligejere har god grund til at ryste i bukserne. Falder boligpriserne med op til 30-40 procent, som en ekspert har forudset, vil det udløse en regulær boligkrise med tusindvis af tvangsauktioner.

Boligejernes økonomi er nemlig lige så skrøbelig som under den seneste krise i 1980 erne, hvor over 10.000 danskere årligt så deres hjem ryge på tvangsauktion.

Det viser den analyse af danske boligejeres økonomi, som lektor i boligøkonomi Jens Lunde fra Copenhagen Business School har foretaget. Han kalder resultatet »overraskende«.

»Siden 1993 har vi haft stigende boligpriser, faldende og stadig lavere arbejdsløshed, lav rente og en generelt god dansk økonomi. Trods det er boligejernes økonomi ikke blevet mindre risikabel – tværtimod,« siger Jens Lunde.

Gæld er højere i dag

Som Nyhedsavisen skrev forleden, viser hans analyse, at boligejerne aldrig har været mere forgældede end nu.

For eksempel skyldte godt 40 procent af alle boligejere i 1987 mere væk, end de tjente på et år. I dag gælder det 50 procent. Og blandt de 30-39-årige har hver femte i dag en gæld, der er over tre gange større, end hvad de tjener på et år.

Boligejernes evne til at betale de lånte penge er heller ikke bedre i dag end i 1987. Dengang skyldte 20 procent mere væk, end deres ejendom var værd. Det samme gælder ifølge Lundes analyse i dag. Det eneste, der har trukket i en positiv retning siden seneste boligkrise, er den historisk lave rente.

Jens Lundes analyse viser for eksempel, at de 30-39-årige boligejere har halvt så store udgifter til renter på deres lån i dag, som de havde i 1987. Det er ifølge lektoren »en stærk forbedring«.

»Der er bare det problem, at det meste af den forbedring forsvinder igen, fordi rentefradraget – altså det skattemæssige fradrag, som renteudgifter udløser – er blevet beskåret,« forklarer han og konkluderer:

»Så alt i alt er der ikke den store forskel fra 1987 til i dag på boligejernes økonomi og dermed på, hvor sårbare de er over for markante prisfald.«

Rolige parcelhusejere

Nationalbanken er dog ikke alvorligt bekymret. I sin seneste finansielle analyse noterer banken sig, at boligejerne generelt set har en »betydelig« stødpude over for eventuelle prisfald.

»For de husholdninger, der har købt boliger, da priserne toppede, vil et eventuelt prisfald være ubehageligt, men det er næppe noget, der vil bevirke store tab i bankerne eller vil true den finansielle stabilitet,« skriver Nationalbanken videre.

Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening, er heller ikke overrasket eller bekymret over analysens resultater:

»Jeg synes faktisk, det var forventeligt. I dag sætter boligejerne sig jo i en helt anden situation. Du finder ikke en 30-årig boligejer, der drømmer om at have betalt huset ud, når han går på pension. Til gengæld har han så en stor pensionsopsparing.«