Næste år bliver det endnu dyrere at sætte børn i verden. Prisen for en plads i skolefritidsordningen vil nemlig stige.
Det meddeler BUPL, som har undersøgt, hvad det kommer til at koste at have et barn i en skolefritidsordning næste år, ifølge.
Undersøgelsen viser, at hver femte kommune hæver prisen markant, det svarer til 17 kommuner. Flere af dem hæver prisen med mere end hundrede kroner om måneden.
I dag må kommunerne justere prisen, som de vil, og det mener BUPL-formanden, Henning Pedersen, at kommunerne udnytter groft.
"Det synes jeg er en rigtig rigtig dårlig idé. Prisen kommer derop, hvor nogen forældre måske vil overveje at tage deres barn ud af SFO'en," udtaler Henning Pedersen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han medgiver, at kommunerne er trængte, men undrer sig over, at det netop er børnepasning, der må stå for spareskud.
"Jeg kan godt forstå, at det er svært for mange kommuner at få økonomien til at hænge sammen, men jeg synes, det er ærgerligt, at det er sådan et sted, de vælger at spare," slutter Henning Pedersen.
Mens der er en grænse for, hvor meget en børnehaveplads må koste, er der intet loft over prisen i SFO'er.