Den galoperende inflation rammer nu også direkte ned i sommerlandet, hvor en tur til iskiosken kommer til at koste noget mere end sidste år. Det skriver DR.
Prisstigningerne skyldes især stigende produktionsomkostninger, da prisen på både mejeriprodukter, energi og brændstof er på himmelflugt.
– Det bliver vi selvfølgelig nødt til at håndtere, og vi prøver at absorbere det så godt, som vi kan, internt, men vi kan ikke absorbere det hele. Derfor sender vi noget af de prisstigninger videre til vores kunder, siger Claus Dahlmann Larsen, administrerende direktør hos Premier Is til DR.
Også Frisko, der blandt andet står bag de populære Magnum-is, varsler prisstigninger.