Det er mere reglen end undtagelsen: Importørerne sætter prisen på deres nye elbiler ned konstant. Det er en kombination af skarp konkurrence på det rødglødende elbilsmarked, nye modeller der afløser gamle og kommende registreringsafgifter på de dyrere elbiler, der får nyprisen til at blive lige så uberegnelig som vejret.
Det gør også, at mange potentielle elbilskøbere lige vender skråen og måske leaser i stedet for at købe. Deres bil kan jo falde mange tusinde kroner fra den ene dag til den anden, når prisen bliver sat ned.
Seneste prisnedsættelse er en kraftig en af slagsen. Hyundai sænker prisen på IONIQ 6 med hele 53.495 kr. – fra 348.890 kr. til 294.995 kr. inkl. metallak. Dermed bliver det muligt at få en elbil med topudstyr, lang rækkevidde og lynopladning til en særdeles attraktiv pris. Prisjusteringen sker ifølge Hyundai Danmark for at gøre plads til den nye IONIQ 6.
Hvad får du så for pengene?
IONIQ 6 Advanced Long Range er spækket med udstyr med blandt andet 12,3” touchskærm med navigation og digital instrumentering, 2-zonet klimaanlæg, adaptiv fartpilot med stop & go, aktiv blindvinkel-sensor, batterivarmer med forvarmefunktion, varmepumpe, head-up display, LED matrix-forlygter med nær- og fjernlys og projektørlinse samt varme i både for- og bagsæder. Hertil kommer elektriske forsæder med lændestøtte og en rækkevidde på op til 614 km (WLTP). Denne variant fås altså lige nu til kun 294.995 kr. – og det er inkl. metallak.
Spar over 50.000 på en ny IONIQ 6 må siges at være dagens slagtilbud. Foto: Hyundai
Hvis du vil grave lidt dybere i lommerne, kan du købe Ultimate-varianten ligeledes i Long Range, som nu fås fra 314.995 kr. inkl. metallak mod tidligere 368.490 kr. – altså en rabat på 53.495 kr..
Udover ovennævnte kommer denne model med 360 graders kamera, Active Sound Design, Aut. parkeringsassistent m. fjernbetjening, Blindvinkel-sensor m. billedvisning i display, BOSE premium lydanlæg inkl. diskanthøjtaler, dørhåndtag, ”flush” automatisk, forsæder, elektriske m. memoryfunktion for fører, forsæder, ventilerede m. kølefunktion, lædersæder, nødbremse i forbindelse med bakning, Premium forsæder, rat med 4 LED-indikatorer samt støjdæmpende sideruder.
Der er én stor skærm foran føreren i stedet for som mange andre biler to. Foto: Hyundai