I næste weekend skal norske prinsesse Märtha Louise giftes med den amerikanske selvudnævnte shaman, Durek Verrett. Brylluppet, som er prinsessens andet, betragtes af det norske kongehus som en privat begivenhed. Det bliver derfor ikke sendt i tv.
Men nysgerrige får alligevel mulighed for at følge med i det spektakulære bryllup mellem de to. Det er nemlig kommet frem, at parret har solgt billede rettighederne fra deres store dag til det engelske medie Hello Magazine.
Samtidig står det klart, at parret har indgået en kontrakt med Netflix, som i øjeblikket følger parret, og som også skulle være til stede på deres store dag - eller rettere sagt dage, for festlighederne foregår over hele weekenden.
De er ikke de første kongelige, som lukker Nexflix ind til et kig bag kulisserne. Det samme gjorde den engelske prins Harry og hans hustru Meghan. Det kom der en serie i seks afsnit ud af.