Prinsesse Maries fødsel er i gang

Den højgravide prinsesse Marie er indlagt på Riget. Det bekræfter Kongehuset.
Prinsesse Marie kan meget snart kalde sig mor til to.
Prinsesse Marie kan meget snart kalde sig mor til to. Foto: Stine Larsen / POLFOTO

Kongehuset får meget snart et nyt medlem af den royale familie.

Den 35-årige prinsesse Marie er nemlig indlagt på Rigshospitalet. Det bekræfter kongehuset over for Newspaq.

"Det er korrekt, at prinsesse Marie er på Rigshospitalet. Alt forløber som det skal, og prinsessen blev indlagt klokken fire i morges," siger Kommunikationschef i kongehuset Lene Balleby til Newspaq.

Kongehuset har tidligere meldt ud, at prinsessen skulle føde sit andet barn sidst i januar - det matcher som bekendt datoen godt.

Flere medier har skrevet, at prinsessen er blevet fløjet fra hjemmet på Schackenborg i Møgeltønder, men det kan kommunikationschefen afkræfte.

"Prinsessen er kørt fra Amalienborg til Rigshospitalet her til morgen," forklarer Lene Balleby.

Marie har i forvejen sønnen Henrik Carl Joachim Alain sammen med farmand prins Joachim.

Henrik - der altså snart bliver storebror - er født den 4. maj 2009.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.