Torsdag fylder prinsesse Isabella 15 år. I den anledning har hun fået taget en række nye officielle billeder, som kongehuset har offentliggjort.
Dagen skal ifølge kongehuset fejres med venner og familie.
Prinsesse Isabella skal konfirmeres om halvanden uge. Hasse Nielsen
Udover fødselsdagen, venter prinsessens store dag – hendes konfirmation – lige om hjørnet.
Isabella skal konfirmeres lørdag den 30. april. Ligesom sin storebror, kommer konfirmationen til at foregå på Fredensborg Slot.
Prinsesse Isabella i fuld figur Hasse Nielsen
Er du helt væk
Da prins Christian blev konfirmeret sidste år, kom prinsesse Isabella på alles læber. Under fotoseancen foran slottet, opstod der forvirring omkring, hvem der skulle med på billederne, og det var her, prinsesse Isabella sagde de berømte ord: ”Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Altså, du er helt væk”, til Mary.
Prinsesse Isabella fylder torsdag 15 år. Hasse Nielsen
Skifter skole
15 års fødeselsdagen og konfirmationen er ikke de eneste store forandringer, der venter Frederik og Marys ældste datter i år.
Efter sommerferien starter hun på Herlufsholm Kostskole i Næstved. Her skal hun gå i 9. klasse. Hun har ellers gået på Tranegårdsskolen i Gentofte siden 0. klasse.
Hendes storebror, prins Christian, har siden august huseret på Herlufsholm Kostskole, hvor han går i 1.g.