Den 29. juli er det præcis 40 år siden, prins Charles og Diana Spencer blev gift ved overdådigt bryllup i London.
Et halvt års tid forinden havde de annonceret deres forlovelse – og i den anledning havde Charles foræret sin kommende kone en ny bil: En Ford Escort Ghia Saloon.
Og den nu blive din. Bilen bliver nemlig sat på til salg hos Reeman Dansie ved firmaets auktion 29. juni. Hammerslag ventes at ramme omegnen af 355.000 kroner.
Her er bilen, der tilhørte prinsesse Diana i hendes første tid sammen med prins Charles.
Diana fik bilen i maj 1981, og den var hendes foretrukne, personlige transportmiddel frem til 1982, hvor den blev solgt privat. De sidste 20 år har den tilhørt en stor beundrer af den afdøde prinsesse, og den har været gemt væk i en garage.
– Bilen har været opbevaret tørt og sikkert og er i virkelig god stand. Ford Escort af den årgang er ikke som moderne biler med god galvanisering, så de fleste af dem er rustet væk. Så her, 40 år senere, er det svært at finde sådan en Ford – og især en, med den historie, siger Lewis Rabett fra auktionsfirmaet til People.
Bilen har blot kørt 83.000 miles (133.000 km.), siden Diana kørte sin første tur i den. Og både lak og interiør er også helt originalt. Det samme er nummerpladen, der følger med.
Læs mere om auktionen her.