Prins Joachims tre børn, Nikolai på ti, Felix på syv og lille Henrik på ni måneder, fik sig en på opleveren, da de i går skulle lande i Kastrup lufthavn sammen med prinsesse Marie.
Den lille familie var om bord på et lille Bombardier-fly, der var på vej fra Sønderborg til København. Selve flyvningen forløb uden problemer, men da flyet skulle lande i Kastrup Lufthavn ville landingshjulene ikke ville folde sig ud.
Ifølge Se og Hør betød det, at flyets landingshjul skulle foldes ud manuelt. Det tog så lang tid, at flyet måtte rykkes forrest i køen af landende fly, fordi der ikke var brændstof nok om bord.
Landingen forløb derefter uden problemer, men for en sikkerheds skyld havde Kastrup Lufthavn alligevel udsendt brandbiler og ambulancer, som med sirener og blå blink tog imod flyets 43 passagerer.
Ifølge Prins Joachims privatsekretær Kurt Bache led ingen overlast ved landingen.
"Landingen gik stille og roligt," siger han til Se og Hør.