Prins Philip indlagt med brystsmerter

Den engelske Dronning Elizabeths mand er blevet indlagt med brystsmerter, oplyser Buckingham Palace.
Prins Philip er blevet indlagt med brystsmerter fredag, oplyser det engelske hof.
Prins Philip er blevet indlagt med brystsmerter fredag, oplyser det engelske hof. Foto: Akira Suemori / POLFOTO

Den engelske Dronning Elizabeths mand er blevet indlagt med brystsmerter, oplyser Buckingham Palace.

90-årige Prins Phillip, der i England har titlen Duke of Edinburgh, er fredag blevet kørt på hospitalet på grund af brystsmerter, oplyser Buckingham Palace.

Her vil han ifølge hoffets oplysninger gennemgå 'forebyggende undersøgelser'.

Undersøgelserne finder sted på Papworth-hospitalet i Cambridge i det østlige England, lyder det. Her vil han blive undersøgt af en hjertespecialist.

Hospitalet er Englands førende inden for lunge og hjertetransplantationer, og har desuden landets største hjerteafdeling.

Den 90-årige prins befandt sig på Sandringham, hvor kongefamilien holder jul, da han pludseligt fik smerte i brystet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.