Dronning Margrethe har for længe slået fast, at der ikke kan blive tale om apanage til de fleste af hendes mange børnebørn. Så de må selv arbejde for føden.
Det gjorde prins Nikolai så lørdag, da han atter indtog catwalken. Denne gang i Paris, hvor den 20-årige prins var blevet hyret af firmaet Dior til at fremvise en kommende mode for mænd under modeugen i en franske hovedstad.
Nikolai var iklædt sorte bukser og en hvid skjorte med firmaets navn i overstørrelse på brystet.
Den danske prins er ikke uvant med at indtage podierne ved modeugerne rundt omkring i verden. Han fik sin debut som model i London i 2018 for Burberry.
Men det er især Dior, der er vilde med den unge dansker – firmaet har hyret ham til ansigtet udadtil på en af deres kampagner, og han har tidligere gået model for dem ved et modeshow i Tokyo.
I Frankrig så man også tydeligt, at Nikolai er højt værdsat hos Dior. Da showet sluttede og alle modellerne var på catwalken samtidig, var det prinsen der førte an.
Prins Nikolai læser til daglig på CBS i København og for nylig kom det frem, at han har købt en penthouse-lejlighed midt i København til den nette sum af 4,1 millioner kroner.
Men som eftertragtet, international model skulle der nok være råd til at betale den månedlige afdrag.