Selvom Joachim og Alexandras ældste søn, prins Nikolai, arbejder som model, er der ingen farer for, at vi kommer til at se ham som hverken undertøjsmodel eller splitternøgen.
En instruktør prøvede eller ihærdigt, men forgæves, at overtale prinsen til at være nøgen i en ny reklamefilm. Det skriver HER&NU, der beretter, at prinsens beslutsomhed om ikke at være nøgen, skyldes at han gerne vil tage hensyn til sin farmor, dronning Margrethe.
Prinsen var i Singapore for et par måneder siden for at lave reklamefilmen for Raffles Hotels & Resorts, der i over hundrede år har brystet sig med at have haft adskillige kendte, prominente og kongelige gæster til at overnatte.
Instruktøren, Peter Greenaway, ville ifølge ugebladet, have prinsen til at stå nøgen under en bruser. Men prinsen fik talt instruktøren fra den idé ved at henvise til, at hans farmor nok ikke ville blive særlig stolt af at se ham sådan.
I den endelige film, ser man i stedet den unge prins under bruseren i en silkepyjamas, mens han taler i telefon.
Nikolai har hverken be- eller afkræftet ugebladets historie, men udtaler sig dog om reklamefilmen således:
– Jeg synes, det er vigtigt at omfavne traditioner og samtidig puste nyt liv og energi i institutionerne. Som en del af den yngre generation er jeg begejstret for at arbejde med et brand som Raffles, der har så årelange traditioner, samtidig med at jeg bringer mit eget perspektiv til det, siger prinsen til HER&NU.
Her kan du se reklamefilmen og den omtalte badescene: