Prins Nikolai er ved at være ivrig efter at komme af med sin bolig i hovedstaden. Så ivrig, at det i denne weekend er muligt at komme forbi hans hybel til et åbent hus-arrangement. Det annoncerer hans ejendomsmægler EDC på deres hjemmeside.
Prinsen købte lejligheden, som nærmere er et lille hus, i november 2020. Det ligger i nærheden af Nørreport i København - helt ugeneret i en baggård. Huset har to etager - og en stor og helt privat tagterrasse. Netop tagterrassen er ideel til coktails-partys, skriver mægleren.
Nikolai har prøvet at sælge lejligheden ad flere omgange. Han gav selv 4,1 millioner kroner for den for tre år siden. I september sidste år forsøgte han i første omgang at sælge den. Dengang var boligmarkedet i København brandende varmt - og prisen lige så. Hele 5.495.000 kroner stod der dengang på prisskiltet.
Det lykkedes dog ikke at finde en køber - trods en prisnedsættelse på næsten i kvart million kroner.
I marts blev den atter sat til salg og siden har prinsen skruet prisen længere og længere ned. Nu vil han "nøjes" med 4.595.000 kroner.
Se prinsens lejlighed hos mægleren her.