De danske sportsfolk, der skal til OL i 2008, får nu kongelig hjælp i bestræbelserne på at hente medaljer hjem.
Hans Kongelig Højhed Prins Joachim bliver nemlig protektor for Team Danmarks Club2008, der skal skaffe penge til udøverne.
Sportsinteresserede danskere kan fremover følge deres idoler på tætteste hold ved at melde sig ind i Club2008.
»Club2008 medlemmerne kommer eksempelvis på besøg ?backstage? hos nogle af landets bedste sportsfolk, de får billetter til udvalgte internationale sportsbegivenheder – i næste måned kan medlemmerne komme til EM i BMX i Fredericia,« siger Team Danmarks formand Carl Holst.
Et medlemsskab koster 8.750 kroner om året.
Den danske pris ser frem til at følge de danske OL-forberedelser på tæt hold.
»Jeg følger løbende de danske sportsfolk og talenter, og jeg ser allerede med spænding frem mod OL i 2008. Club2008 giver medlemmerne mulighed for at komme tæt på Danmarks bedste sportsfolk,« siger H.K.H. Prins Joachim.