Kongehuset åbner bildøren for TV 3.
Et filmhold fra tv-stationen følger i øjeblikket prinsen, mens han dyrker sin interesse for at køre ræs med gamle biler. Det skriver Billed-Bladet.
Det drejer sig om en dokumentarserie på seks afsnit, som forventes at komme på programmet i efteråret. Her skal de følge prins Joachim og det mekanikerhold, som holder hans bil ved lige.
"TV-holdet, der er med i dag, forstyrrer os ikke, for når først klaveret spiller, så foregår det hele mellem hænderne og fødderne og motoren," sagde prins Joachim til Billed-Bladet, der fangede racerprinsen til weekendens ræs på Ring Knutstorp i Sverige.
Her var han var tilfreds med resultatet af dagens foreløbige tur bag rattet.
"Det har været en o.k. start, acceptable tider, og det ser lovende ud i forhold til startpositioner og løbet i eftermiddag," sagde prins Joachim til Billed-Bladet
Kilde: Billed-Bladet