Det er ikke gratis at overfalde en politibetjent – eller true en anden. Heller ikke, selv om man er prins. Det måtte Ernst August af Hanover – gift med prinsesse Caroline af Monaco – sande, da dommen over ham onsdag blev udmålt i Østrig.
10 måneders fængsel lød straffen på – den blev dog gjort betinget.
Episoderne, der nu har plettet den 67-årige prins’ straffeattest, fandt sted sidste sommer. Her tilkaldte prinsen selv politiet til sin østrigske jagthytte, da han hævdede, at en ansat ville slå ham ihjel. Da politiet ankom, lod prinsen dog sin vrede gå ud over dem – de blev svinet til og sågar truet med at få deres familier udryddet. Senere overfaldt han fysisk en af betjentene, som blev såret, inden han blev pacificeret og bragt til et psykiatrisk hospital.
I retten forklarede prinsen, at han var fuld og på medicin på det tidspunkt.
Men bare fem dage efter den første episode, var den gal igen. Her truede prinsen en kvindelig betjent med et baseballbat. Og et par måneder senere, blev han såmænd arresteret, da han midt om natten truede nogle af sine ansatte på livet.
Strafferammen i sagen gik helt op til tre års fængsel, men slap altså med ti måneders betinget. Og selv om han erklærede sig uskyldig, benyttede han også lejligheden til at undskylde sin opførsel.
– Jeg vil gerne undskylde for alt til de involverede. Jeg fortryder, hvad der skete, og jeg er klar til at tage konsekvenserne, sagde han ifølge Daily Mail.
Ernst August kan snart se frem til endnu en tur i retten. Han har nemlig lagt sag an mod sin egen søn for at gå bag ryggen på, da han har forsøgt at afsætte familiens besiddelser. Det kan du læse om her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.