Barnebarnet til afdøde Grace Kelly af Monaco, prins Pierre Casiraghi, blev i weekenden indlagt med snitsår og blå mærker, efter han kom op at toppes på en natklub i New York.
Det eneste vidner til slagsmålet er enige om, er angiveligt, hvor og hvornår de to mænd kastede sig over hinanden.
Slagsmålet skete natten mellem lørdag og søndag på klubben Double Seven. Her sad prinsens rival, den 47-årige tidligere natklubejer Adam Hock, ved et bord med de tre supermodeller Natasha Poly, Valentina Zalyaeva og Anja Rubik.
Da prins Pierre kom ind ad døren, for han over til bordet, hvor Hock sad. Herefter starter uenigheden, om hvad der så skete.
Prinsen blev først slået i gulvet af Hock, men der er tale om falsk vidneudsagn, siger Hock's forsvarer, Sal Strazzullo.
"Det taler for sig selv, når det er fire mand, som anklager min klient for at være en overfaldsmand."
Det var angiveligt et ganske blodigt slagsmål lørdag nat, hvis man skal tro vidnerne.
"Pierre (prinsen red.) stod med sænket pande, mens jeg kunne se dybe flænger i hans ansigt. Der var blod overalt, og jeg tror, han får brug for en plastikkirurg," sagde et chokeret vidne til New York Post.
Kilde: The Boston Globe