Under en gåtur i Nødebo løb den syvårige royale gravhund Vega væk fra prinsgemalen. Senere fandt en kvinden hunden død i vejkanten, oplyser politirapporten.nu og Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.
Ulykken skete lørdag aften, og den kvindelige bilist, der fandt Vega, kom i kontakt med Kongehuset, ved at ringe på nummeret i gravhundens halsbånd.
Kongehusets personale ilede til i en kronebil, og svøbte den døde ruhårede gravhund i et håndklæde med Dronningens monogram på.
Hunden blev ført tilbage til Fredensborg Slot, hvor gåturen oprindeligt var startet.
Det er kun fire måneder siden, at prins Henrik mistede sin anden gravhund Evita, der døde i en alder af 14 år. Det er Evita, der i offentligheden er kendt for at bide flere gardere.