De må ikke flyve sammen af sikkerhedsmæssige årsager, men sikkerheden så kronprins Frederik stort på, da han tog hul på den australske familieferie med hop på en trampolin med prins Christian i armene.
Den lille familie er taget på privat ferie på Marys fødeø Tasmanien i Australien. De har ladet luksushoteller være luksushoteller og har i stedet indlogeret sig hos Marys søstre, Jane og Patricia Stephens, så de kan tilbringe så meget tid som muligt sammen med familien. Det var da også i den ene søsters forhave, at kronprins Frederik startede dagen med en rask hoppetur sammen med Christian.
Og ellers står den på shopping og ren familiehygge i disse dage for kronprinsparret, der nu har tilbragt et par dage i det australske forårsvejr. Frederik var den første der ankom til landet »downunder«, mens den gravide kronprinsesse og lille prins Christian ankom et døgn efter. Og siden Frederik storsmilende tog imod dem i lufthavnen, har parret bare slappet af - så meget som det nu er muligt, når man har pressen rendende i hælene.
Den australske avis »The Australian« skriver, at den lille familie som noget af det første tog på shopping i Hobart. Her besøgte parret blandt andet butikken »The Handmark Gallery«, inden turen gik til andre butikker. Men som det nu er med de kongelige, så blev den rene familielykke ødelagt af pressens insisterende spørgsmål, som Mary dog mere og mere frustreret valgte at ignorere. Præcis som den fremmødte fanskare blandt lokale tasmanere måtte nøjes med et let smil og et enkelt vink, inden barnevognen blev proppet ind i bilen, og parret kørte væk med sikkerhedsfolkene i hælene.
Kronprinsparret forventes at være tilbage i Danmark om et par uger, hvor der igen er officielle arrangementer i den kongelige kalender.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.