Prins Christian er flyttet til Gentofte.
Det kunne man forledes til at tro, hvis man læser en e-mail fra Gentofte Kommune, som B.T har fået aktindsigt i.
"Idet hans forældre har valgt Tranegårdskolen, opfatter Gentofte Kommune prins Christian som en ny Gentofteborger, og han er blevet nr. 25 i den ene af de to klasser på skolen. Han har altså fået en plads, som ikke kunne være tildelt andre end tilflyttere til distriktet," skriver Mette Harder fra kommunens Børn, Unge og Fritids-afdeling i den interne mail.
Prins Christian er blevet optaget på den populære Tranegårdskole på trods af, at lokale børn har fortrinsret. Men sidste plads, nummer 25, på Transgårdskolen er altid reserveret "eventuelle nye tilflyttere til distriktet", og derfor har lidt fifleri med prinsens adresse gjort det muligt for prinsen at springe køen over.
Formand for organisationen Skolelederne, Anders Balle, har aldrig hørt om den slags tricks før.
"Normalt plejer elever, der skifter distrikt, at bo i det nye distrikt," siger han til B.T.
Kilde: B.T.