Prins Charles har besluttet sig for at reducere sine CO2-fodspor i de højere luftlag. Derfor oplyste det britiske kongehus søndag, at han vil aflyse sin ellers planlagte skiferie med fly til alperne, skiver AP.
Med sin nyvundne gode miljø-samvittighed vil prinsen sammen med et følge på 20 mand den 27. januar flyve til New York for at modtage en pris for sin indsats for miljøet.
Storbritanniens miljøminister David Miliband har dog kritiseret, at prins Charles ikke blot takker for miljøprisen via en videoforbindelse.