Den amerikanske musiker Prince har fået travlt med pen og papir, for han er nemlig gået i gang med at skrive sine erindringer, så de til næste år kan udkomme som en bog til musikerens mange fans.
Det bekræfter Prince ifølge BBC.
Den 57-årige sanger, der lyder det borgerlige navn Prince Rogers Nelson, fortalte under en koncert fredag i New York, at bogen vil begynde fra hans første minder og formentlig løbe helt frem til hans optræden ved Super Bowl i 2007.
Ifølge BBC får Princes selvbiografi titlen "The Beautiful Ones" efter et nummer på sangerens "Purple Rain"-album fra 1984, og bogen kommer ifølge sangerens forlag til at handle om blandt andet de mennesker, som har formet en af verdens mest kendte musikere.
Selv har Prince udtalt, at han arbejder på sine erindringer sammen med sin ven Dan Piepenbring, der er webredaktør på magasinet "The Paris Review".
Og det samarbejde nyder den karakteristiske musiker.
- Han er en god kritiker, og det er hvad, jeg behøver. Han er ikke en "ja-mand", overhovedet, og han hjælper mig virkelig med at komme igennem det her, forklarede Prince forleden sit publikum i New York.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.