Har man læst Nyhedsavisen de seneste dage, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen.
På den ene side læser man om en nyuddannet civilingeniør, der har sendt 338 jobansøgninger og fået samme antal afslag. På den anden side træffer man en beskæftigelsesminister, der annoncerer et historisk højdepunkt i beskæftigelsen. Med dertil hørende rekordlav ledighed.
Ud af begge disse historier kan højst én have bund i virkeligheden, og det er ikke ministerens. Hans historie bygger på en statistik, der tæller aktiverede med som beskæftigede. Altså en primitiv manipulation, der kun tjener til at glorificere regeringen. Og syndebukkene er de arbejdsledige.