Forestillingen om, at udenlandske investorer i begyndelsen af året var ved at køre den danske fastkurspolitik af sporet, er forkert.
I hvert fald, hvis man kigger på de tal, som Nationalbanken offentliggør i sin kvartalsoversigt for første kvartal, som blev offentliggjort onsdag.
Her kan man nemlig læse, at to tredjedele af tilstrømningen af udenlandsk kapital faktisk kom fra Danmark, mens kun en tredjedel kom fra udlandet.
Der var tale om pensions- og forsikringsselskaber og investeringsforeninger, som søgte mod kronen, efter at Schweiz opgav sit loft over for euroen, næsten samtidig med at den europæiske centralbank, ECB, offentliggjorde et stort opkøbsprogram.
- Begge begivenheder fik dele af markedet til at søge mod kronen. Nogle gjorde det for at forsikre sig mod tab.
- Andre - herunder udenlandske investorer - gjorde det i forventning om, at når det kunne ske i Schweiz, så kunne det vel også ske i Danmark, står der i kvartalsoversigten.
Presset på kronen tvang Nationalbanken til at intervenere ved at købe udenlandsk valuta op for at svække kronen.
I januar blev der interveneret for 106 milliarder kroner, og i februar måtte Nationalbanken bruge yderligere 168 milliarder kroner på at forsvare kronen.
Samtidig blev renten på indskudsbeviser nedsat fire gange på fire uger og hedder fortsat -0,75 procent.
De seneste tal fra Nationalbanken tyder på, at det værste pres på kronen er overstået, men på onsdagens pressemøde slog direktør Lars Rohde endnu engang fast, at man er klar til at reagere, hvis tingene igen tager fart.
- Nationalbanke har ubegrænsede muligheder for at intervenere, når der er opadgående pres på kronen, sagde han i den forbindelse.
/ritzau/