Den forsvarede mester Leicester glider mere og mere bag af dansen i Premier League.
Mandag tabte Kasper Schmeichel og hans holdkammerater med 0-2 på hjemmebane til Everton og ligger kun to placeringer over nedrykningsstregen.
Claudio Ranieris stærkt falmende mesterhold har kun vundet fire ud af 18 kampe og har 17 point på kontoen.
I den seneste sæson lød totalen på 38 point på samme tidspunkt.
- Sikken et år. I de første seks måneder var alt rigtigt, og nu er alt galt. Vi skal kæmpe, siger Claudio Ranieri ifølge Reuters.
- Vi skal arbejde og reagere. Det er vores medicin. Vi skal prøve at gøre vores bedste igen. Vi er nødt til at holde sammen, siger han.
Riyad Mahrez, som blev kåret til årets spiller i den seneste sæson, var på bænken mod Everton. Angriberen Jamie Vardy var ude med karantæne.
Det gav mestrene store problemer i angrebskæden, og det kunne 30.000 Jamie Vardy-masker ikke ændre på.
Klubben havde uddelt maskerne, som tilskuerne bar i protest mod Vardys karantæne.
/ritzau/