Den spanske landstræner, Luis Aragónes indrømmer, at hans mandskab er presset før mødet med Danmark. Spanien er nummer fem i EM-kvalifikationens gruppe F med en sejr og to nederlag i holdets første tre kampe.
»Spanien har tabt, alt hvad der må tabes for at kvalificere sig,« siger Aragónes som stadig satser alt på at nå EM i Schweiz og Østrig.
»Kommer vi ikke til EM, vil det være en fiasko. Vi må sætte alt ind for at komme dertil. Men jeg lægger ikke hovedet på blokken og jeg ved, at vi er i en svær situation,« siger landstræneren i spanske medier.
SOKI