Flere og flere kæledyrsejere magter ikke at passe deres kæledyr og overlader i stedet dyrene til Dyrenes Beskyttelses internater.
De seneste tre år er antallet af såkaldte sociale sager hos Dyrenes Beskyttelse steget fra 600 i 2020 til 915 sidste år.
I 2022 omhandlede sagerne 2539 kæledyr, hvoraf 1312 endte på organisationens ti internater landet over.
Sociale sager er ifølge dyreværnschef Yvonne Johansen sager, hvor ejeren ikke har haft råd og overskud til at have kæledyret på grund af et mistet job eller er blevet ramt af sygdom eller misbrug.
- Det er en gruppe mennesker, der ofte ikke har noget stort netværk at trække på.
- Når de bliver syge eller på anden måde ramt af livet, kan de ikke tage vare på sig selv og heller ikke deres kæledyr, siger hun.
Det er oftest hunde og katte, det drejer sig om.
De har ifølge dyreværnschefen i mange tilfælde været ejerens "livline" til samfundet og er blevet passet godt på.
Men i det øjeblik, det kollapser for ejeren, er der ikke noget netværk til at tage sig af dyrene.
Dyreværnschefen forventer, at udviklingen vil fortsætte.
Det lægger pres på Dyrenes Beskyttelse. Både i forhold til at finde plads til dyrene og finde penge til at løse opgaven.
- Når vi ser noget, der ligner en fordobling på tre år, er vi selvfølgelig bekymret over udviklingen.
- Det tager rigtig lang tid at håndtere de her sager, og det lægger beslag på store ressourcer hos os og vores frivillige, siger hun.
Nogle af dyrene har ifølge dyreværnschefen ikke været socialiseret og er ikke vant til at omgås andre mennesker og dyr.
Dyrene bliver typisk vurderet af dyrlæger i forhold til deres adfærd og sundhed.
Derefter tages der beslutning om, hvorvidt de er egnet til at blive formidlet videre eller skal aflives.
Yvonne Johansen så gerne, at samfundet kunne træde til med en hjælpende hånd, når det ramler for borgere uden noget netværk til at tage sig af dyrene.
- Vi ser det som samfundets opgave at hjælpe de her borgere og dermed også dyrene.
- Hvis man kunne spænde et sikkerhedsnet ud og eksempelvis fra kommunens side betale for midlertidig pasning og sundhedstjek af dyret, kunne det være, at ejeren på sigt kunne få sin hund eller kat tilbage, siger hun.
/ritzau/