Mandlige præster, der nægter at give kvindelige præster hånden, kan ende med at blive tvunget til det.
Biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, har indkaldt til et møde den 21. august august, hvor det skal drøftes, skriver Politiken.dk.
Biskoppen har indkaldt til mødet, efter han har modtaget henvendelser fra folk, der er i oprør over, der er i årevis er taget hensyn til de mandlige præster, der er i mod kvindelige præster i folkekirken.
- Jeg mener, at der nu er grund til at tage problematikken op til fri og åben drøftelse, for jeg vil gerne se, om der er stemning for at ændre den hidtidige praksis, siger Karsten Nissen til Politiken.dk.
Det særlige hensyn til de mandlige præster har især været brugt i forbindelse med indsættelse af nye præster. Her er praksis, at de nyansatte skal give hånd til fire assisterende præster, og hvis den nyindsatte har været i mod kvindelige præster, har man sørget for, at de assisterende præster var mænd.
Karsten Nissen vurderer, at syv til ti af stiftets 177 præster er i mod kvindelige kolleger.