Sagen om Munkebo-præsten Bodil Greve Schmidt, der i sidste uge modtog en fyreseddel fra Kirkeministeriet, har sat den danske præstestand på den anden ende.

Sagen kan uden tvivl endenmed at blive lige så voldsom og principiel som sagen om den omstridte Taarbæk-præst, Thorkild Grosbøll, der ikke troede på Gud.

I weekenden indsamlede kollegaen Georg Klinting fra Krogsbølle Sogn 45 præsteunderskrifter, der nu er sendt af sted til kirkeminister Bertel Haarder (V).

I brevet protesterer præsterne over den sagsbehandling, der er gået forud for fyringen af Munkebo-præsten Bodil Greve Schmidt.

»De 45 underskrifter blev vel at mærke indsamlet på et døgn. Hvis underskriftindsamlingen var sket over flere dage, er jeg sikker på, at flere hundrede præster havde skrevet under på brevet,« fortæller en af medunderskriverne, sognepræst Jesper Yde fra Højdevangskirken i København, der også sidder i hovedbestyrelsen for Præsteforeningen (præsternes fagforening, red.).

Ingen er hørt

Præsterne frygter for deres sikkerhed i ansættelsen.

De mener, at hverken Kirkeministeriet eller Fyens Stift har overholdt reglerne for tjenestemandsansættelser, da de fyrede Bodil Greve Schmidt i sidste uge.

»Det er da skræmmende, at man kan omgå en tjenestemandsansættelse på den måde. Ingen er blevet hørt i sagen. Det sætter i den grad spørgsmålstegn ved alle præsters ansættelsesforhold,« mener sognepræst Bjarke Weise Hugger fra Bogense, der ikke skulle tænke to gange, da han blev opfordret til at skrive under på protestbrevet.

Fatale fejl

Han understreger dog, at han ikke har skrevet under på grund af den konkrete sag om Munkebo-præsten.

»Jeg ved intet om baggrunden for fyringen af Bodil Greve Schmidt. Biskoppen har tidligere udtalt, at han har en hyldemeter om sagen på sit kontor. Men jeg hæfter mig ved, at der er begået fatale fejl i sagsbehandlingen op til afskedigelsen af Bodil Greve Schmidt. Så har hele ideen med tjenestemandsansættelser spillet fallit,« siger Bjarke Weise Hugger, der er sognepræst i Skovby, Guldbjerg og Ore Sogne.

En anden medunderskriver, sognepræst Carsten Dybkjær fra Hesselager Sogn, mener, at man bør overveje helt at afskaffe tjenemandsordningen.

»Hvis ministeriet ikke kan håndhæve reglerne for tjenestemandsansættelser, bør man måske helt afskaffe den ansættelsesform. I stedet kunne man ansætte præsterne på åremålskontrakter, som man gør mange andre steder i dag. Derved ville vi få mere i løn, og vores ansættelse ville blive taget op til revidering hvert sjette eller syvende år. Det gør man i Norge, og det fungerer fint,« siger Carsten Dybkjær.

Præster og andre interesserede mødes onsdag klokken 19.30 til et stormøde i Munkebo Forsamlingshus.

Mødet skulle have været afholdt i sognegården, men på grund af de mange tilmeldinger er mødet nu flyttet til forsamlingshuset.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kresten Drejergaard, biskop over Fyens Stift.

Kirkeministeriet ønsker heller ikke at udtale sig om sagen, der betegnes som en personsag.

»Vi udtaler os aldrig om sager, der relaterer sig direkte til en person,« siger en fuldmægtig fra ministeret.