Nørrebro-præst Anne Braad kalder det hykleri. Politikere, læger og tilsynsfolk gentager ifølge hende, at de er rystede over misrøgten af udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget i Nyborg. Ved hjælp af et skjult kamera afslørede TV2, at de udviklingshæmmede gik for lud og koldt vand.
»Nej, jeg blev ikke rystet. Det offentlige hykleri er ikke til at holde ud. Vi ved alle sammen, at der er risiko for misrøgt. Man skal leve en ret beskyttet tilværelse for ikke at vide, at de udviklingshæmmede er i risikogruppen,« siger Anne Braad.
»Politikerne ved det først og fremmest, og det er dem, der er mest rystede,« siger hun.
Pårørende vidste besked
Efter afsløringerne på Strandvænget dukkede flere og flere pårørende op og fortalte i medierne om lignende forhold flere steder i landet.
Anne Braad mener dog, at misrøgten er en fuldstændig forudsigelig konsekvens af, at mange forældre vælger at overlade deres udviklingshæmmede børn til institutioner.
»Jeg tror ikke på, at de pårørende ikke havde en fornemmelse. Alle har en fornemmelse af risiko. Hvis ikke, så er det på tide, man får det. Man skal bruge sin forstand. Hvis jeg selv synes, at det er anstrengende at passe min pårørende, hvorfor skulle en anden så ikke synes det?« spørger hun.
Hun understreger dog, at hun ikke bebrejder de pårørende.
Ret til liv uden forældre
Ifølge formanden for Landsforeningen LEV, Sytter Kristensen, ved præsten ikke, hvad hun taler om.
»Det er, som om Anne Braad sidder på Månen. De udviklingshæmmede, vi så på tv, er voksne mennesker, der har ret til et liv uden deres forældre. Og forældrene har også ret til et liv. Har hun tænkt sig, at de skal opgive deres arbejde for at tage sig af børnene?« spørger Sytter Kristensen.
Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der selv passer deres udviklingshæmmede pårørende. Omkring 6.000 udviklingshæmmede bor på bosteder, og Sytter Kristensen gætter på, at et par tusinde bor hjemme. Hun anslår, at så godt som alle udviklingshæmmede bor hos deres forældre, indtil de flytter på institution sidst i 20’erne.
»Anne Braad rammer mennesker, som i den grad har kæmpet for gode vilkår, lige siden deres barn blev født,« siger Sytter Kristensen.
Anne Braad giver den lave løn og personalets lave prestige skylden for, at misrøgten foregår.
»Løsningen er at gøre sig klart, at hvis man ikke selv vil tage sig af sine pårørende, så bliver det altid gjort på en dårligere måde. Kærlighed kan ikke købes for penge. Slet ikke for få penge. Alle vi pårørende lægger arbejdet fra os,« siger hun.