Han var en særdeles afholdt præst i vestjyske Vejrup og Vester Nykirke sogne, så lokalsamfundet er ramt af sorg efter det kom frem, at Uffe Vestergaard var blevet fundet død.
Det skriver JyskeVestkysten.
Præsten mødte ikke op til den dåbssamtale, han havde planlagt med et forældrepar, hvis barn skulle døbes søndag.
De kontaktede menighedsrådsformanden, der heller ikke kunne få forbindelse til præsten. Derfor kørte han hen til præstegården, hvor han fandt Uffe Vestergaard, der var afgået ved døden.
Alle kirkelige handlinger er efter det pludselige dødsfald overtaget af præsten far nabosognet.
Den afdøde præst blev blot 59 år gammel.