Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena udskriver valg midt i alvorlig forfatningskrise.
Det skal holdes 5. januar, siger han.
Det sker, efter præsidenten har været ude af stand til at samle flertal for sin egen kontroversielle kandidat til posten som premierminister.
Ranil Wickremesinghe, der i sidste måned blev fyret som premierminister af Sirisena, og hans parti UNP kalder det et ulovligt politisk spil.
- Denne opløsning (af parlamentet red.) er ulovlig og er i modstrid med forfatningen, skriver UNP og fortsætter:
- Han har frarøvet folket de rettigheder og det demokrati, vi har levet med.
Den alvorlige krise har stået på i to uger, efter han først fyrede Wickremesinghe og derefter udpegede en ny premierminister, Mahinda Rajapakse.
Rajapakse er tidligere regeringschef og blev berygtet under offensiven mod tamilske oprørere. Borgerkrigen frem til 2011 kostede titusinder af civile livet.
Han er siden blev beskyldt af FN og internationale organisationer for krigsforbrydelser.
Wickremesinghe har nægtet at træde tilbage.
Præsidentens beslutning om at udskrive valg kom kun få timer efter, at hans kandidat, Rajapakse, manglede otte mandater i parlamentet for at have et flertal bag sig.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP