Den amerikanske præsident, Joe Biden, er søndag kommet ud af sin coronaisolation. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Præsidenten dropper sin isolation, fordi han to dage i træk er testet negativ. Det er første gang siden 20. juli, at Joe Biden har forladt Det Hvide Hus.
- Jeg har det godt, sagde en smilende præsident ifølge AFP, da han var på vej ud til en helikopter, der skulle fragte ham til hans sommerhus i staten Delaware.
I mødet med pressen meddelte Biden, at han bakker op om den klima- og sundhedspakke, senatet søndag skal stemme om.
- Jeg tror, den bliver vedtaget, sagde han til de fremmødte journalister.
Præsidenten kan genoptage både offentlige møder og rejseaktiviteter, skriver Bidens læge, Kevin O'Connor, i en pressemeddelelse, i forbindelse med at præsidenten brød isolationen.
Den 79-årige præsident har været længe i isolation, fordi hans test blev ved med at være positive.
Ifølge præsident Bidens officielle program skal han mandag til staten Kentucky, hvor han skal besøge områder, der den seneste tid er blevet ramt af store oversvømmelser.
Der har tidligere været været fokus på præsidents alder og hans helbred. Særligt fra politiske modstandere.
Han er den præsident, der var ældst, da han blev valgt til embedet som præsident for USA. Han var 78 år ved sin indsættelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.